Fra feriejob til lederjob og 35 års jubilæum

Anders Andersens Rengørings leder af teknisk afdeling Lars Rubæk Kiil har den 1. august 2023 noget så sjældent som 35 års jubilæum som ansat. Lars er ikke en gang fyldt 50 år … det gør han dog om et par uger.

Lars Rubæk Kiil fejrer sit 35-års jubilæum

Det er efterhånden temmelig usædvanligt at se jubilæer med så mange år i Danmark. Det var mere almindeligt i ”gamle dage”, dvs. for fire-fem årtier siden. I dag har den danske arbejdsstyrke nærmest verdensrekord i jobskifte, i gennemsnit skiftes der job ca. hvert 3. år i Danmark. Virksomhederne skal virkelig tilbyde noget godt for at fastholde deres medarbejdere på den lange bane. Det handler både om virksomhedernes kerneværdier, i forhold til jobindhold, udviklingsmuligheder og den daglige trivsel.
Lars Rubæk Kiil har fundet det hele gennem 35 år hos Anders Andersens Rengøring.

Tjente gode lommepenge i teenageårene

Lars Rubæk Kiil som ung mand i Anders Andersens Rengøring

Vores jubilar startede som 15-årig i 1988 med at gøre rent i ferier og weekender for at tjente ekstra lommepenge. Derfor ved Lars godt, hvad rengøring handler om og hvad det kræver. Jobbet fik han i virksomhedens ejendomsservice, hvor hans far var driftschef.

Lars husker tydeligt sin allerførste rengøringsopgave. Det var natrengøring i Falkonercentret på Frederiksberg. Han blev kørt til og fra toget af sin far, men tog selv togturen tur-retur fra Køge. Han var glad for jobbet og tjente rigtig mange lommepenge som ferie- og weekendjobber gennem 10 år ved siden af skole og andre jobs.

Fik tilbudt elevjob og sidenhen et lederjob

I 1998 fik Lars tilbud om at blive planlæggerelev i rengøringsvirksomheden. Det var direktør Anders Andersen, der kom med tilbuddet, som Lars straks takkede han ja til, hvilket han aldrig har fortrudt. Elevjobbet lagde grunden til hans arbejdsliv og den lederstilling, han har varetaget siden 2007, hvor Anders tilbød ham at blive leder af teknisk afdeling.

Robotgulvvaskemaskine som testes hos en af vores kunder af Lars Rubæk Kiil, afdelingsleder for teknisk afdeling

Teknisk afdeling udarbejder kvalitetsløsninger

”Jeg har et drømmejob med fantastiske kolleger og spændende opgaver. I teknisk afdeling planlægger vi alle rengøringsopgaver og varetager virksomhedens overordnede kvalitetskontrolfunktion. Jeg har fem meget kompetente og erfarne planlæggere og tre super dygtige kvalitetscontrollere i afdelingen. Inklusive mig selv som planlægger er vi i alt ni personer.

Arbejdet i teknisk afdeling er prioriteret højt i Anders Andersens Rengøring. Vores rengøringsplaner er et uundværligt værktøj for vores dygtige ledere og medarbejdere i driftsafdelingen, der altid har fokus på at levere høj kvalitet til den enkelte kunde. Stabil kvalitet kræver grundig planlægning og god kontrol med kvaliteten, begge dele er vi i teknisk afdeling med i. Både antallet af planlæggere og kvalitetscontrollere er relativt større end det ses andre steder i branchen.

Når en planlægger kobles på en ny tilbudsopgave, er vedkommende med hele vejen; fra besigtigelse og udarbejdelse af løsning til fysisk implementering, når kunden har underskrevet aftalen med os.

Planlæggeren forbliver fast tilknyttet samme kunde, så længe samarbejdet varer. Det sikrer, at der altid er et unikt kendskab til kundens ønsker og rengøringsbehov.

Teknisk afdeling udvikler sig hele tiden, og det ser jeg frem til være med til i endnu næste par årtier sammen med mine gode kolleger i afdelingen.”

Tilmeld dig vores videns- og informationsmail, og få adgang til uvurderlig viden og frisk inspiration inden for rengøring, vinduespolering, og ejendomsservice.

Opdag, hvordan vi kan hjælpe med at bevare og øge værdien af dine faciliteter. Plus, du får eksklusiv adgang til at vinde fodboldbilletter, oftest til F.C. København kampe i Parken. Tilmeld dig nu med et enkelt klik.