Har du styr på reglerne om snerydning, saltning og andre vinterlige udfordringer?

Sæsonen for sne er over os, og i de kommende måneder er der stor sandsynlighed for, at vi kan opleve sne og isglatte veje. Som boligforening og virksomhed har man et ansvar for at sikre ens beboere og medarbejdere har ordentlige arealer at færdes på.

Snerydning

Reglerne for snerydning og saltning er:

Hvornår skal der være ryddet for sne og saltet?

Så snart sneen falder, skal sneen ryddes. Dette gælder både for privatpersoner og virksomheder.

Fra mandag til lørdag skal der være ryddet for sne og saltet mellem 7-22. Søndag skal der være ryddet og saltet mellem 8-22.

Virksomheders forpligtigelse omkring snerydning og saltning er skrappere end for private grundejere. Som virksomhed har man pligt til at sørge for, at det er sikkert for medarbejderne at færdes på de arealer, som de har adgang til i forbindelse med deres arbejde.

Der skal være ryddet og saltet, når medarbejderne møder ind – uanset tidspunktet.

Saltning for sne og is

Er der fare for istapper og store dynger sne på taget?

Det er ikke kun snerydning og saltning, der er regler for. Som virksomhed har man ligeledes pligt til at fjerne farlige istapper og store snedynger på taget. Desuden skal man advare om faren for nedfaldne istapper og snedynger samt lave forsvarlige afskærmninger, så ulykker undgås.

Istapper og snedynger udgør ikke kun risiko for personulykker. Det kan lige såvel forårsage skade på ejendommen. Snedyngerne kan forårsage, at taget kollapser eller at der forekommer fugtskader. Tagrenderne kan briste eller flække på grund af tyngden, og når istapperne tør, kan der komme grimme skjolder eller løbe snavs ned af facaden.

Hvis I oplever istapper og/eller store snedynger på taget, rykker vi hurtigt ud med vores liftpark.

Vil I undgå istapper?

Istapper kan undgås i fremtiden, hvis man får renset tagrenderne og nedløbsrør. I så fald er der fri passage til at vandet kan løbe fra. Det mindsker risikoen for istapper, fugtskader og grimme facader.

I Anders Andersens Rengøring har vi helt styr på reglerne for snerydning, saltning og andre vinterlige udfordringer. Og du kan stadig nå at komme vinteren i forkøbet med vores vinterservice. Så er du sikret, at der er ryddet og saltet, når beboere og medarbejdere færdes på fællesarealerne.

Tilmeld dig vores videns- og informationsmail, og få adgang til uvurderlig viden og frisk inspiration inden for rengøring, vinduespolering, og ejendomsservice.

Opdag, hvordan vi kan hjælpe med at bevare og øge værdien af dine faciliteter. Plus, du får eksklusiv adgang til at vinde fodboldbilletter, oftest til F.C. København kampe i Parken. Tilmeld dig nu med et enkelt klik.