Arbejdsglæde og høj kvalitet hænger sammen

I Anders Andersens Rengøring arbejder vi konstant på at fastholde en virksomhedskultur, hvor vi fremmer sammenhold, samarbejde og anerkendelse af den enkelte medarbejders indsats og betydning.

”Medarbejderne er 0,1 % vigtigere end kunderne” har grundlægger Anders Andersen sagt for at understrege, hvor vigtig medarbejdernes trivsel er og har været for hans virksomhedssucces gennem 50 år.

Anerkendelse fra tilsynsførende til rengøringsmedarbejder

Mange vil sige, at kunden altid er vigtigst, fordi kunden betaler … Men hvad afgør, om kunden til at begynde med overhovedet vil købe og bliver ved med at købe? Ja, i den del af rengøringsbranchen, som Anders Andersens Rengøring har fokus på, bestemmes købelysten af den rengøringskvalitet, som servicemedarbejderne hver dag leverer … derfor er medarbejderne i første omgang lidt vigtigere end kunderne.

Denne anerkendelse af medarbejdernes afgørende betydning er dybt forankret i virksomheden. I årtier har følgende været en fast formuleret mission; Vi skal være den foretrukne arbejdsgiver i rengøringsbranchen

Hvad er en attraktiv arbejdsplads?

Helle Skov-Andersen

Vores HR-afdeling og driftsafdelinger har hver dag fokus på at sikre medarbejderne velordnede forhold og arbejdsglæde. Vi har spurgt rengøringsafdelingens driftsleder Helle Skov-Andersen om opskriften på den gode arbejdsplads i rengøringsbranchen.

- Helt grundlæggende ønsker medarbejderne forhold, hvor de er trygge og har tillid til deres leder og til virksomheden, bl.a. i forhold til at de får korrekt løn med alle tillæg. De fleste medarbejdere har som udgangspunkt et stærkt ønske om at løse deres opgaver bedst muligt, men vil også gerne opleve, at deres indsats bliver anerkendt. Derfor er grundig instruktion, gode arbejdsplaner og feedback meget vigtigt, fortæller driftslederen.

Medarbejderne skal føle sig set, hørt og forstået

– Når de rent tekniske og formelle arbejdsforhold er på plads og i orden, er det især de bløde værdier og menneskelige relationer, der afgør, om medarbejderne oplever arbejdspladsen attraktiv og arbejdet motiverende. Helt generelt har servicemedarbejderne brug for at blive sig set, hørt og forstået for at føle, at de som personer og deres arbejdsindsats er vigtig for virksomheden, bemærker Helle Skov-Andersen.

– Det tror jeg, vi alle sammen kan nikke anerkendende til, uanset hvad vi laver.

– I Anders Andersens Rengøring ønsker vi en kultur, hvor vi hjælper hinanden for at levere kvalitetsarbejde. Der er en stolthed omkring vores kvalitet, og det giver en ekstra motivation, som vi hele tiden understøtter i driftsafdelingerne.

– Det vigtigste kontaktpunkt i en organisation, i hvert fald i vores, er relationen mellem medarbejder og nærmeste leder, fx servicemedarbejder og serviceleder. Denne relation skal altid være tillidsfuld og nærværende for at fastholde arbejdsglæde og motivation. For i anden omgang er det afgørende for, at vi som leverandør kan sikre en stabil servicelevering og god kvalitet ude på rengøringspladserne.

Derfor er det afgørende, at nærmeste leder er synlig og i hyppig kontakt med sine medarbejdere. Ud over den menneskelige kontakt handler det om løbende anerkendelse af indsats og om faglig feedback og instruktion efter behov.

On-boarding af nye medarbejdere

– Rent fagligt klædes nye medarbejdere på med grundig uddannelse og personlig instruktion. Samtidig får de et detaljeret on-boarding forløb, så de hurtigt bliver en del af samarbejdskulturen.

Helle Skov-Andersen der gennemgår et blad med en kollega

De første 14 dage fører nærmeste leder sin nye medarbejder gennem en introduktionsplan med punkter om alt fra forståelse af planer, metoder, kvalitetsfokus og faglig stolthed til adfærd og ansvar omkring sikkerhedsregler, nøgler, alarmer mv.

Sociale arrangementer og samhørighed

– Som noget særligt hos Anders Andersens Rengøring inviterer vi hvert år alle servicemedarbejdere og funktionærer til sociale arrangementer med samvær og oplevelser, der bidrager til fællesskabsfølelse.

– Til vores årlige ”Store kampdag” i Parken er der godt 600-700 medarbejdere og familiemedlemmer til spisning, underholdning, konkurrencer og topfodbold på stadion, typisk FCK-Brøndby. Vi afholder også juletræsfest, med julemand, dans, sang, godteposer, trylleri mv., hvor der typisk er 500-600 medarbejdere og familiemedlemmer.

– Alle tiltag vores handler i bund og grund om, at det skal være tryg og godt at være ansat i Anders Andersens Rengøring. Arbejdsglæde og høj kvalitet hænger sammen, og vi ønsker begge dele, understreger driftslederen Helle Skov-Andersen.

I HR-afdelingen er der hele tiden fokus på, at vores kultur bidrager til, at alle medarbejdere føler sig godt tilpas og som en del af holdet.

– Som virksomhed gør vi virkelig meget for at sikre gode medarbejderforhold, det må jeg sige. Det prioriteres højt af den øverste ledelse. Nye medarbejdere, der kommer fra andre rengøringspladser, er generelt ekstra glade for arbejdsforholdene. Generelt bliver medarbejderne hos os i mange år. I gennemsnit er det pt. ca. fem år, hvilket er højt for branchen.

Tilmeld dig vores videns- og informationsmail, og få adgang til uvurderlig viden og frisk inspiration inden for rengøring, vinduespolering, og ejendomsservice.

Opdag, hvordan vi kan hjælpe med at bevare og øge værdien af dine faciliteter. Plus, du får eksklusiv adgang til at vinde fodboldbilletter, oftest til F.C. København kampe i Parken. Tilmeld dig nu med et enkelt klik.