Ajla Hajiric

SERVICELEDER i erhvervsrengøring
Ajla Hajiric startede hos Anders Andersens Rengøring i 2015 med drømmen om mere ansvar. Siden da har hun arbejdet sig op fra serviceassistent til tilsynsførende og nu serviceleder, hvor hun har ansvaret for alle kunder på Fyn. Ajla brænder for god service, kvalitet og tæt kontakt med både kunder og kollegaer. Hendes engagement og passion for arbejdet har gjort Fyn til “hendes butik,” hvor alt skal være i orden. Ajla er taknemmelig for de muligheder, hun har fået, som har gjort hendes drømme til virkelighed.

“HER MÅ MAN DRØMME”

For bosniske Ajla Hajiric startede drømmene på de jyske og fynske landeveje. Men drømmene forblev ikke bare på landevejene. De blev en realitet.

Ajla turde drømme, og hun turde sige dem højt. Da Ajla kom til Anders Andersens Rengøring i 2015, drømte hun om mere ansvar og flere opgaver. Hun havde tidligere været serviceassistent, sidenhen blev hun tilsynsførende og nu er hun serviceleder, så hun var ikke i tvivl. Hun var i stand til at tage mere ansvar – og dét har hun gang på gang bevist og mere til.

Ajla har vist tydeligt engagement og initiativ, for dette er ikke bare et arbejde for Ajla. Det er en passion. Drømmene blev også hørt fra Anders Andersens Rengørings side. Ajlas chefer lyttede, og som serviceleder har hun over tiden fået ansvaret for samtlige kunder på Fyn.

”Det er min butik”

Med ansvaret for de fynske kunder igennem de seneste 2 år, ”er Fyn min butik”, som Ajla selv siger. Hun brænder for at levere god service, høj kvalitet og ikke mindst for den tætte kontakt med kunder og kollegaer. Hun går også gerne den ekstra mil for kunder og kollegaer. For Fyn er hendes butik, så alting skal være i orden. Og når alting skal være i orden, skal kollegaerne også være glade.

Derfor går Ajla op i at have en tæt relation og dialog med serviceassistenterne. Hun bakker dem op og hjælper til, hvor hun kan, for hun ved, hvad jobbet kræver. Men Ajla holder ikke kun af den tætte dialog med kollegaerne. Hun brænder også for kundepleje, hvor kundernes behov er i fokus. Ajla er passioneret for god service, og hun ønsker hele tiden at dygtiggøre sig indenfor hendes felt.

Selvom det er Ajlas egne drømme og eget initiativ, som har bragt hende langt i Anders Andersens Rengøring, er hun taknemlig for alle mulighederne i virksomheden, og at man gerne må give udtryk for ens drømme – for uden mulighederne var drømmene heller ikke gået i opfyldelse.

Andre medarbejderhistorier

Medarbejderhistorier

Ewa Christensen

Medarbejderhistorier

Tina Jørgensen

Medarbejderhistorier

Ejaz Ahmed