Først i Danmark og Norden med svanemærket vinduespolering

PRESSEMEDDELELSE – 4. april 2017

Ud over at være landets største leverandør af vinduespolering er Anders Andersens Rengøring nu også først i både Danmark og Norden til at levere svanemærket vinduespolering. Den nyerhvervede Svanemærkelicens er tildelt efter, at virksomheden har dokumenteret, at den overholder Nordisk Miljømærknings helt nye kriterier for svanemærket vinduespolering. Det er nemlig først her i 2017 blevet muligt at få vinduespolering svanemærket som en selvstændig serviceydelse. Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket i Danmark. Det betyder bl.a., at de sikrer, at en ansøger lever op til de krav, der skal opfyldes for at blive svanemærket.

Først med svanemærket vinduespolering
På billedet ses driftschef Knud Andersen, med den nye Svanemærkelicens på vinduespolering.

Ud over at være landets største leverandør af vinduespolering er Anders Andersens Rengøring nu også først i både Danmark og Norden til at levere svanemærket vinduespolering. Den nyerhvervede Svanemærkelicens er tildelt efter, at virksomheden har dokumenteret, at den overholder Nordisk Miljømærknings helt nye kriterier for svanemærket vinduespolering. Det er nemlig først her i 2017 blevet muligt at få vinduespolering svanemærket som en selvstændig serviceydelse. Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket i Danmark. Det betyder bl.a., at de sikrer, at en ansøger lever op til de krav, der skal opfyldes for at blive svanemærket.

Det er glædeligt, at Anders Andersens Rengøring allerede nu gør det muligt at vælge svanemærket vinduespolering. For det er kun få måneder siden, at det med de nye kriterier for svanemærket rengøringsservice også blev muligt at svanemærke vinduespolering. Det tyder på, at efterspørgslen er der. Men det tyder også på, at Anders Andersens Rengøring oplever stor værdi ved at bruge Svanemærket som en guide til at arbejde med miljøforbedringer og arbejdsmiljø,” siger Jeppe Frydendal, der er licenseringschef i Miljømærkning Danmark.

De nye kriterier for vinduespolering, som Anders Andersens Rengøring nu har dokumenteret, at de lever op til, omfatter bl.a. krav til kvalitetssikring, brændstofforbrug, kemiindhold og arbejdsmiljø.

Jeg er virkelig glad og stolt over vores nye Svanemærke, fordi det er en blåstempling af, at vi er en ansvarlig og kvalitetsfokuseret leverandør af vinduespolering. Vi har altid haft fokus på, at kunderne skal være tilfredse og vinduespudserne glade og trygge i deres arbejde, og her spiller miljø og arbejdsmiljø en stadig vigtigere rolle,” siger Knud Andersen, driftschef for vinduespolering i Anders Andersens Rengøring, og fortsætter: ”Vi ser frem til at levere svanemærket vinduespolering til virksomheder, institutioner og myndigheder i hele landet.

Overlevering af vores svanemærket certifikat for vinduespolering

Svanemærket

Svanemærket er Nordens officielle miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og myndigheder at vælge blandt de miljømæssigt bedste produkter og serviceydelser. Målet med Svanen er at mindske forbrugets samlede miljøbelastning. Derfor ser Svanemærket på hele produktets rejse og de miljøproblemer der opstår undervejs – til gavn for mennesker, miljø og jordens ressourcer. Svanemærket findes på mere end 11.000 produkter og serviceydelser i Danmark. Læs mere på www.ecolabel.dk.

På billedet har driftschef Knud Andersen til højre netop fået overrakt det officielle licensbevis af tre repræsentanter fra Miljømærkning Danmark; licensieringschef Jeppe Frydendal, direktør Martin Fabiansen og seniorkonsulent Trine Pedersen

Værd at vide om Svanemærket vinduespolering

  • Opfylder de skrappeste miljøkrav
    Brug af Svanemærkede midler udgør kun en brøkdel af de skrappe miljøkrav, vi skal opfylde med Svanemærket vinduespolering. Faktisk skal hele vores system og setup rundt om vinduespoleringen overholde en lang række krav, herunder miljøkrav til brændstofforbrug i forbindelse med transport.

  • Godt og sikkert arbejdsmiljø
    Svanemærket vinduespolering skal udføres sikkerheds- og arbejdsmiljømæssigt korrekt, hvilket skal dokumenteres i form af forskrifter, procedurer og rutiner. Dette omfatter udførlige procesbeskrivelser samt grundig uddannelse af og sikkerhedskurser til vinduespudserne.

  • Sikkerhed for kvalitetssikring
    Svanemærket vinduespolering giver garanti for, at vinduespoleringen udføres i henhold til en fast, høj kvalitetsstandard. Der skal være et kvalitetssikringssystem, der sikrer, at levering rent faktisk sker og at vinduespoleringen udføres på en måde, der sikrer ensartet god kvalitet hver gang – og at dette kontrolleres.

  • Garanti for høj etik og ansvarlighed
    Svanemærket giver vinduespoleringskunder garanti for, at deres leverandør opfylder alle relevante krav og regler i lovgivning og overenskomster. Ingen risiko for illegal arbejdskraft, sort arbejde, underbetaling, momssnyd, skatteunddragelse eller anden form for overtrædelse.


Tilbud i dag – svanemærket polering i morgen.

Kontakt os på 43 99 99 99 eller info@aaren.dk 

Tilmeld dig vores videns- og informationsmail, og få adgang til uvurderlig viden og frisk inspiration inden for rengøring, vinduespolering, og ejendomsservice.

Opdag, hvordan vi kan hjælpe med at bevare og øge værdien af dine faciliteter. Plus, du får eksklusiv adgang til at vinde fodboldbilletter, oftest til F.C. København kampe i Parken. Tilmeld dig nu med et enkelt klik.