Gode råd ved valg af rengøringsleverandør

Hvordan vælger man den rette rengøringspartner? I bund og grund handler det om at forventningsafstemme. Overvej, hvilken service I gerne vil modtage. Overvej hvilke kriterier jeres rengøringsleverandør skal opfylde for at være attraktiv for jer. Overvej om jeres nuværende samarbejdspartner lever op til forventningerne og den kvalitet I ønsker.

Herunder giver vi jer gode råd til, hvilke aspekter der er værd at kigge på, når I skal vælge rengøringsleverandør og gerne vil have kvalitetsrengøring.

Camilla Andersen gennemgår kvalitetskontrollen på sin tablet med en kollega

Forventningsafstemning og servicebehov

Start med at afstemme forventningerne

Klarlæg jeres nøjagtige behov. Ønsker I daglig rengøring, periodisk vedligeholdelse eller en specifik kombination af ydelser? Vær specifik omkring omfanget og typen af rengøring, I forventer.

Definer jeres servicebehov

Beslut om I søger en omfattende rengøringsløsning eller mere fokuserede ydelser. Overvej om I har brug for en fuld facilitypakke, der dækker alt fra rengøring til vedligeholdelse, eller om enkelte service er tilstrækkelige.

Kriterier for samarbejdspartner

Vælg efter kriterier

Når I udvælger en rengøringspartner, bør I overveje deres pålidelighed, erfaring, prisfastsættelse, miljøvenlighed og fleksibilitet. Disse kriterier er fundamentale for at sikre et frugtbart samarbejde.

Kvalitet og miljøbevidsthed

Kvaliteten af rengøringen skal være høj, og leverandørens engagement i miljøvenlige praksisser bør afspejle jeres virksomhedsværdier. Hvis I har en klar miljøpolitik i jeres virksomhed, så spørg indtil hvordan og hvor meget rengøringsleverandøren tager hensyn til miljøet og forsøger at påvirke det mindst muligt.

  • Er de miljømærket?
  • Hvilke tiltag gør de?
  • Har de mål i forhold til bl.a. CO2?
  • Hvordan gør de med ESG-rapportering?

Evaluering og partnerskab

Evaluér den eksisterende samarbejdspartner

Kritisk gennemgang af den nuværende leverandør hjælper med at afdække både styrker og svagheder. Notér de positive aspekter, som benchmark for fremtidige forventninger. Identificer, hvad der kunne forbedres, og anvend disse indsigter til at forme jeres krav til en ny aftale.

Se rengøring som en investering

Vælg en samarbejdspartner, der ser rengøring som en investering i jeres miljø og værdier, ikke kun som en omkostning. Et godt partnerskab betyder færre klager og mere tid til kerneaktiviteter, med en leverandør der er fleksibel og opmærksom på jeres unikke behov. Og med fokus på flere vindere i et samarbejde.

Kerneelementer for effektiv rengøringsservice

Medarbejderanciennitet og uddannelse

En høj medarbejderanciennitet og et veluddannet personale sikrer en stabil og kvalitetsmæssig serviceleverance. Dette er afgørende for både den daglige drift og forståelsen for, hvordan jeres specifikke rengøringsbehov bedst imødekommes.

Referencer og kundetilfredshed

Tag referencer fra potentielle samarbejdspartner og undersøg både deres kundetilfredshed og -anciennitet. Spørg ind til kvaliteten, tilfredsheden, antallet af kvalitetskontroller, responstiden, kontakten med servicelederne, kundeancienniteten og om er der en opstartsplan. Dette giver et indblik i samarbejdspartnerens evne til at opretholde langvarige og tilfredsstillende samarbejder.

Kvalitetsvurderinger

Spørg ind til, hvordan og hvor ofte samarbejdspartneren foretager kvalitetsvurderinger. Disse vurderinger muliggør at finjustere og opdage afvigelser i rengøringskvaliteten. Det er et vidnesbyrd om, at kvalitet er en mærkesag, at ledelsen har respekt og interesse for medarbejdernes indsats, og at I får den rette service.

Ved at følge disse råd kan I træffe et velinformeret valg, der sikrer, at jeres nye rengøringspartner ikke blot opfylder, men overstiger jeres forventninger, bidrager positivt til arbejdsmiljøet og understøtter jeres virksomheds værdier.

Hvis I vil tage referencer på Anders Andersens Rengøring eller høre mere om os, så kontakt os på tlf.: 43 99 99 99. Vi vil skabe et samarbejde med flere vindere, hvor der er tid og plads til at yde kvalitetsrengøring hver dag, til den rette pris. 

Salgsteamet i Anders Andersens Rengøring

Tilmeld dig vores videns- og informationsmail, og få adgang til uvurderlig viden og frisk inspiration inden for rengøring, vinduespolering, og ejendomsservice.

Opdag, hvordan vi kan hjælpe med at bevare og øge værdien af dine faciliteter. Plus, du får eksklusiv adgang til at vinde fodboldbilletter, oftest til F.C. København kampe i Parken. Tilmeld dig nu med et enkelt klik.