Kvalitetsrengøring i nyt imponerende domicil på Nordøen

I forlængelse af Århusgadekvarteret og det gamle frihavnsområde i Københavns Nordhavn ligger nu den flotteste runde bygning og troner yderst ude på spidsen af Nordøen.

Huset har en diamantlignende glasfacade, der skinner flot i havneområdet, hvilket bl.a. ses i filmatiseringen af Jussi Adlers krimi ”Den grænseløse”, hvor bygningen i flere aftenscener lyser smukt op i baggrunden.

Den nyopførte bygning er domicil for virksomhederne Copenhagen Infrastructure Partners og advokatfirmaet Bech-Bruun, der flyttede ind i februar 2024.

Nordøen

En drømmeopgave

– Det er fantastisk efter en lang tilbudsproces, at både CIP og Bech-Bruun valgte Anders Andersens Rengøring til den daglige rengøring og løbende vinduespolering, siger en begejstret salgskonsulent Annette Elsberg, der har stået for kommunikation og koordinering sammen med sin kollega, Birte Jensen. – Det er en drømmeopgave, der passer perfekt til os.

– I årevis har vores dygtige serviceleder Marianne Lundberg Jensen og hendes rengøringsteam sørget for kvalitetsrengøring hos Bech-Bruun, som derfor kendte os rigtig godt på forhånd. Men det er første gang, vi har indgået leverandørsamarbejde med CIP, og det er vi super glade for. Vi vil gøre alt for at sikre daglig tilfredshed og skabe synergi for alle parter i årene frem.

Nordøen

Planlægning med omtanke og materialeviden

Salgskonsulent Annette Elsberg og planlægger Carsten Norsk Olsen.

- Rengøringsteknisk er det en virkelig interessant opgave, fortæller hovedplanlægger Carsten Norsk Olsen (til højre), der er teknisk ansvarlig for rengøringsløsningen og vil være fast tilknyttet opgaven i hele kontraktperioden.

- Samtlige materialer og overflader er jo helt nye og nærmest urørte, og det gør håndteringen i den første tid særlig vigtig. Hver overfladetype skal behandles 100 % korrekt og nænsomt med rette middel, rette metode eller rette redskab. Det kræver grundighed og omtanke at implementere en løsning, der passer bedst muligt på alle de nye værdier og samtidig giver brugere og gæster i huset en ren og behagelig oplevelse hver dag.

Rengøringsekspertise til domiciler og kontorhuse
Anders Andersens Rengøring har betydelig driftserfaring og faglig ekspertise som rengøringsansvarlig for en lang række store og kvalitetskrævende domiciler og kontorhuse, heriblandt advokatfirmaer, ingeniørhuse, koncernadministrationer, kontorhoteller mv. Vi er beæret over nu også at have rengøringsansvar for det nye domicil i Nordhavn.

Tilmeld dig vores videns- og informationsmail, og få adgang til uvurderlig viden og frisk inspiration inden for rengøring, vinduespolering, og ejendomsservice.

Opdag, hvordan vi kan hjælpe med at bevare og øge værdien af dine faciliteter. Plus, du får eksklusiv adgang til at vinde fodboldbilletter, oftest til F.C. København kampe i Parken. Tilmeld dig nu med et enkelt klik.