Vi har udviklet en komplet serviceløsning med 100 % svanemærket trappevask og ejendomsrengøring for at imødekomme nye miljøkrav fra ejendomsselskaberne.
Hos Anders Andersens Rengøring oplever vi, at flere ejendomsselskaber, som vil styrke deres grønne profil, har rettet blikket mod svanemærket trappevask og ejendomsrengøring. Konkurrencen på ejendomsmarkedet har sat pres på den grønne udvikling og presset sendes videre til leverandørerne.
– De store spillere i ejendomsbranchen skærper deres grønne profil fordi der er en stærkt stigende interesse for bæredygtighed hos ejere og lejere i både bolig- og erhvervsejendomme, og her passer svanemærket trappevask og ejendomsrengøring helt perfekt, siger driftschefen i Anders Andersens Rengøring.
– Derfor har vi det seneste år arbejdet på at få vores komplette løsningskoncept til trappevask og ejendomsrengøring svanemærket. Vi er nu i mål og har fået certifikat på, at vores trappevask og ejendomsrengøring opfylder alle Svanemærkets skrappe krav til rengøringsmidler, arbejdsmiljø, kvalitetssikring og transport osv.
Komplet koncept med svanemærke
Man får ikke en komplet serviceløsning til trappevask og rengøring Svanemærket i et snuptag. Tværtimod har vi beskrevet og dokumenteret alle procedurer og metoder i serviceløsningen i detaljer over for Miljømærkning Danmark, der som officiel myndighed godkender og certificerer i henhold til Svanemærket.
– En helt særlig udfordring var at finde frem til nogle effektive miljømærkede rengøringsmidler, der kunne sikre en god rengøringskvalitet, uden brug af skrappe kemikalier. Trappevask og ejendomsrengøring stiller store krav til både metode og midler for at give et godt resultat, understreger driftschefen.
Driftschefen satte fire erfarne serviceteams til at teste forskellige nye, svanemærkede rengøringsmidler gennem et par måneder, så de kunne udvælge de bedste sæber og midler til den svanemærkede trappevask og den øvrige ejendomsrengøring.
– Mange servicemedarbejdere var fra start skeptiske over for de nye midler, de kunne ikke forestille sig et ordentligt resultat uden den traditionelle kemisæbe. Men de blev positivt overraskede. Kombinationen af vores rengøringsmetode og de miljømærkede sæber giver et lige så flot rengøringsresultat som med de ”gamle” midler.
Det var en vigtig testproces, der både gav brugbar viden om midlernes effektivitet og førte til et ekstra positivt engagement hos medarbejderne. De er nu stolte af at levere svanemærket rengøring til kunderne.
Øget interesse for Svanemærket
– Det er mit indtryk, at den øgede interesse for grønne indkøb fra spiller en stor rolle, når der vælges samarbejdspartnere, ligesom det også er tydeligt, at en virksomhed som Anders Andersen Rengøring ser miljø som en del af deres DNA. Det er en meget positiv udvikling, siger Ingrid Elmedal, der er seniorkonsulent hos Miljømærkning Danmark.
Svanemærket betyder blandt andet, at vi skal:
- Benytte miljømærkede rengøringsmidler i størst muligt omfang (der kan være særlige tilfælde, hvor andre midler er tilladt)
- Sørge for korrekt dosering hver gang, hvilket sikres med pumper på emballagen
- Kvalitetssikre serviceleveringen – altså levere den lovede kvalitet
- Registrere brændstofforbrug til kørsel
- Sørge for uddannelse, ordentlige arbejdsforhold og uniformering
- Have velbeskrevne procedurer og sikre god kommunikation
- Dokumentere overholdelse af kravene