Mange virksomheder har forståeligt nok investeret i flotte, stærke trægulve i deres domiciler og administrationsbygninger.
Imidlertid kræver det en særlig viden om midler og teknik at behandle disse trægulve korrekt, så de sikres lang levetid og vedvarende holder deres flotte udseende.
I Anders Andersen Rengøring har vi stor ekspertise og erfaring i korrekt pleje og oliering af de dyrebare trægulve, så de hele tiden bevarer deres ’new look’.
Vi udfører 50 til 100 olieringer om året, blandt andet hos nogle af Danmarks mest kvalitetsfokuserede virksomheder.
Olierede trægulve skal med jævne mellemrum plejeolieres for at opretholde en slidstærk overflade og en flot glød. Selv det flotteste gulv bliver trist og sårbart, hvis ikke det ’friskes op’ med plejeoliering.
Det oliemættede trægulv skyr væske og snavs, så det er nemt at holde rent. Modsat fastholder tørre og matte trægulve snavset. Der må dog ikke bare pøses olie på. Vi afpasser doseringen i forhold til overfladens slitage og tørhed, og fordeler olien nænsomt med mopper og klude, mens overskydende olie suges op igen. Derefter skal gulvet poleres og hærde i op til 24 timer, afhængig af træsort mv.